Min levnedsbeskrivelse består for den kunstneriske del af en lang søgen efter mit eget udtryk i forskellige materialer. Det er om den, jeg her i kort form, vil berette om.

Et af mine tidligste billeder fra nethinden er siddende i en sandkasse imens hænderne, i vild fascination, er i gang med at forme et kuperet landskab med veje og broer.

I skolen tog tankerne langfart og hænderne begyndte at tegne. Jeg var en drømmer og modnedes derfor kun langsomt.

Da skoletiden endelig var forbi og ungdomslivet ventede søgte jeg flere gange optagelse på Akademiet men fik aldrig adgang, nok med rette, da jeg ikke forstod og stod fast.

Jeg begyndte at male, jeg malede og malede det var vildt og fedt. Jeg mødte kunstneren Bengt Gustav Pettersson, han var den første der for alvor satte mig på mit eget spor efter et sprog.

Bengt og jeg kunne sidde halve nætter med samtale, portvin og jazz Bengt oplyste og dannede mig, gjorde mig til grafikker og pustede til ilden og jeg fik en tro på, at på trods, var det bedre at leve med kunsten end slet ikke, nu da jeg ikke kunne leve af den. Jeg faldt derfor til ro med mine mange eksperimenter. Nu kunne jeg være nysgerrig med en struktur.

Jeg begyndte at udstille

I starten af 90erne lod jeg mig indskrive på Glyptoteket og dannelsen fortsatte. Med Egon Bjerg Nielsens som lærer og mentor begyndte jeg nu at få øje på mellemrummet, fænomenerne, betydningen af størrelser, betoninger og meget, meget mere

Den lille familie flyttede til Fyn og her kom der for alvor gang i grafikken og malerierne.

I foreninger og sammenslutninger fortsatte udstillingerne og eksperimenterne. Men aldrig nok til at underholde familiens økonomi.
Jeg fordybede mig i filosofi og læste om kunstens historie
Det blev til et lille galleri i Svendborg, men gallerrist blev jeg aldrig, men begyndte i stedet at undervise på kunstskolen og på den gamle højskole i Ryslinge.

Familien flyttede til højskolen og eksperimenterne fortsatte, nu sammen med elever og lærere. Her blev livet og dets meningen vendt og drejet og nu også udfordret i leret.

Højskoleliv går op og ned og familien flyttede igen, denne gang til Midtsjælland hvor en søgning efter en ovn til at brænde keramikken i forvandlede mig til en sten- og billedhugger.

På Sjælland åbnedes nu også mulighederne i bronze, dette med VAK og Jyderup, som center for støbningerne.

Og her er vi nu, med og i atelier og værksted, hvor jeg med, en stadig stigende strøm færdige arbejder, leder videre efter mit stadig tydliggere sprog.